EnableN – monday.com event i København

EnableN – monday.com event i København

Der var stor interesse og tilslutning, da EnableN holdt monday.com event i København. I selskab med vores 50 deltagere, afholdt vi et inspirerende event med spændende kundecases, og indsigter i monday.com’s mange features og brugsmuligheder.

EnableN - monday.com event i København
monday.com i praksis – fra startups til store, internationale virksomheder

Ved eventet havde vi glæden af at kunne præsentere intet mindre end tre utrolig relevante kundecases, hvor tre af vores kunder talte om deres brug af monday.com i praksis, og hvordan brugen understøtter de respektive virksomheders vækst og succes.

monday.com for startups

Den første kundecase omhandlede startupvirksomheden Damn Good Coffee Company: en virksomhed med en stærk bæredygtig drivkraft, hvis mission er at producere 100% bæredygtig kaffe.

De beskrev, hvordan de på imponerende vis har tænkt bæredygtighed ind i alle aspekter af deres forretning. Lige fra produktion af kaffe, til distribution, til forbrug på kontoret.

Damm Good Coffee Company har en meget datafokuseret tilgang til brug af monday.com, og bruger det b.la. til beregninger af klimabelastning og -kompensation. monday.com hjælper med andre ord virksomheden med at sikre, at de efterlever deres mission, og ikke belaster klimaet.

Damn Good Coffee Company havde tilmed medbragt deres utroligt gode kaffe til eventet. Og der blev taget godt fra.

Damn Good Coffee Company ser især tre grunde til, at alle bør bruge monday.com:

  1. På grund af den fleksibilitet, monday.com har i sig og skaber hos brugerne
  2. På grund af muligheden for integrationer, der gør, at monday.com kan tale sammen med flere forskellige systemer, samt at monday.com dækker mange behov, og derfor kan man med stor sandsynlighed minimere antallet af systemer, ens virksomhed bruger, hvis man har monday.com
  3. På grund af det gode prisniveau, monday.com kan fås til
monday.com til virksomheder i hurtig vækst

Den anden kundecase præsenteredes af en kunde, der har haft stor succes med at vækste en række startups til scaleups.

Lasse Mønsted, forfatter af Vild Vækst, forklarede hvordan monday.com kan bruges effektivt i håndtering af en virksomhed i vækst, og alt hvad det indebærer, b.la. når strukturerne ændrer sig i takt med at virksomheden vokser.

Lasse medbragte generøst sin spritnye, og allerede succesfulde bog, og uddelte gratis eksemplarer til alle de deltagende.

For Lasses forretningsudvikling spiller monday.com en stor rolle. Han bruger monday.com til mere eller mindre alle kerneprocesserne i sin forretningsudvikling – både alle de operationelle processer og alle ledelsesprocesser.

Brug af monday.com hos en international streaming gigant

Den tredje og sidste kundecase var den internationale medievirksomhed, Discovery Channel.

Discovery Channel fortalte, hvordan monday.com for dem spiller en central rolle i at strukturere og styre deres marketingprocesser, hvilket er helt essentielt, når man er en så stor virksomhed, med utrolig mange aktører både internt og eksternt, der arbejder mod det samme mål:

at være den mest komplette udbyder af real-life underholdning til en overkommelig pris.

Discovery Channel’s favorit features ved monday.com er: statuskolonnen, chatfunktionen, dashboards, muligheden for at spejle kolonner, filterfunktionen, automationerne, charts og monday.com’s intuitive design. 

En medarbejder hos Discovery channel har om monday.com sagt: I love monday.com – every day of the week

Indsigt i monday.com 

Ud over vores spændende kundecases, mødte monday.com selv op og talte om deres fantastiske produkt, uddelte tips og tricks, gav indsigt i nye monday.com features, og svarede på alle de deltagendes spørgsmål.

Eventet var en stor succes, og det er bestemt ikke sidste gang, at der vil være mulighed for at deltage i vores events. Stay tuned.

Overvejer du monday.com til din virksomhed?

Hvis du overvejer, om monday.com skal integreres i din virksomhed, kan du få 1 times gratis konsultation med os, så vi sammen kan finde ud af, hvad den bedste løsning er for netop din virksomhed.

Shares
Share This